Introduktion
Teorien er udviklet af cand. psych. Flemming Jensen efter han gennem at have studeret og arbejdet med psykologi havde observeret, at nogle mennesker lader til at gøre, hvad der føles rigtig, mens andre gør, hvad der tænkes rigtig. Det førte til beskrivelsen af en gruppe mennesker, der lader til at indrette deres adfærd efter, at det tilsyneladende med bestemte handlinger og forestillinger er muligt at give sig selv et ”skud” velvære. Denne gruppe mennesker svarer til dem, man almindeligvis beskriver som mennesker med psykopatiske træk, eller med en egentlig klinisk diagnose som psykopater.
Der arbejdes ud fra en hypotese om, at der i den primitive og ubevidste del af hjernen er en mekanisme, der sammenligner forventede sanseindtryk med aktuelle sanseindtryk og på den baggrund producerer følelser indenfor givne hovedområder. Denne mekanisme kaldes den automatiske perceptions-emosions proces.
Dominans-velvære teorien har som udgangspunkt, at det er muligt at frembringe velvære ved virkeligt eller forestilt at være i en dominerende position. På samme måde antages andre sanseindtryk at kunne resultere i produktionen af bestemte følelser.
|